Tilridning, videreuddannelse og salg
Vi tilbyder professionel tilridning og træning af hopper, vallakker og hingste i forbindelse med kåring eller anden form for bedømmelse. Vi tilbyder desuden videreuddannelse, og har stor erfaring med klargøring af ungheste til både Dansk Varmblods Egnethedstest og Dansk Rideforbunds Unghestechampionater, samt anden relevant stævnedeltagelse som led i hestens uddannelse. Træningsforløbet tilpasses altid den enkelte hests behov, temperament og potentiale, og vores fokus er at skabe en solid grunduddannelse – uanset om hesten skal videre i sporten eller klargøres til salg.
Vi tilbyder også rådgivning og professionel bistand ved salg af heste – herunder fremvisning, markedsføring og kontakt til relevante købere. Med fokus på ærlighed, kvalitet og det rette match skaber vi trygge rammer for både sælger og køber.
Tilridning

Vi tilbyder tilridning i forbindelse med fremstilling til kåring eller anden form for bedømmelse, videreuddannelse samt med henblik på salg.
Tilridningen tilpasses altid den enkelte hest, da vi vægter en tryg og korrekt start på grunduddannelsen højt. Et roligt og tillidsfuldt miljø er afgørende for, at hesten får en positiv oplevelse med rytter og dermed et godt fundament for det videre samarbejde.
Uddannelsesforløbet varierer fra hest til hest. Nogle heste kan efter få uger rides i alle tre gangarter og begynder at søge frem og ned til biddet, mens andre har behov for længere tid — og det respekterer vi.
Videreuddannelse

Vi tilbyder træning af dressurheste med særligt fokus på ungheste og forberedelse til championater, egnethedstest og øvrige dressurkonkurrencer. Træningen tager udgangspunkt i korrekt grundridning og en systematisk opbygning af hestens styrke, balance og ridelighed.
Hver hest trænes individuelt og med respekt for dens alder, niveau og udvikling. Vi lægger stor vægt på et roligt og professionelt træningsmiljø, hvor hesten får de bedste forudsætninger for at udvikle sig og præstere. Træningsforløbet planlægges i tæt dialog med ejer og tilpasses løbende, så hestens udvikling og de sportslige mål følges ad.
Som en del af vores træningskoncept samarbejder vi med Maria Anita Andersen, som jævnligt underviser vores ryttere.
Salg & Kommision

Vi tilbyder professionel træning af heste med fokus på salg. Træningen tilpasses den enkelte hest med vægt på korrekt uddannelse, trivsel og en præsentation, der fremhæver hestens styrker.
Som en del af salgsforløbet tilbyder vi:
- Rådgivning om prissætning og målgruppe
- Kontakt og dialog med potentielle købere
- Hjælp ved prøveridning og salgsproces
Vi har erfaring med både unge og mere uddannede heste og arbejder tæt sammen med ejer gennem hele forløbet. Kommunikation, gennemsigtighed og respekt for hesten er altid i fokus.